Shop efter kategori

Dansk brænde og træpiller i høj kvalitet – direkte fra savværk

Hos Det Gamle Savværk tilbyder vi dansk produceret brænde i høj kvalitet. Du kan vælge mellem lufttørret og ovntørret brænde, og alle vores produkter tilbydes med hurtig levering (kantsten, medbringertruck, løst leveret) eller til afhentning.

Ydermere tilbyder vi også salg af træpiller som pallevare, træpiller til indblæsning, flis, savsmuld mm.

 

Vi er en familiedrevet virksomhed, der hver dag gør vores bedste for at levere nogen gode produkter til vores kunder, og stiller os selv det krav, at alle vores brænde produkter skal være groet i danske skove, og ofte finder vi vores råvarer inden for 20 km radius af savværket.

 

Vi tilbyder levering i Jylland og på Fyn, eller du kan afhente hos os på Hobro Landevej 71, 8830 Tjele onsdag - torsdag mellem 9-15 eller med forudgående aftale. Læs mere om afhentning i egen bil her eller om levering her

 

Du kan kontakte os via mail kontakt@d-g-s.dk som vi besvarer indenfor 24 timer eller via telefon mandag - fredag fra 9.00 til 15.00 på telefon +45 25 18 66 66

 

 

 

 

Forside produkter

Brændetårne

Kategorien viser dansk brænde pakket i big bags som brændetårne

Ovntørret brænde er klar til brug ved levering, hvor lufttørret brænde skal færdigtørre efter levering

Der tilbydes levering Jylland/Fyn dog kun til brofaste øer.  Kantstenslevering er gratis og leveres indenfor 1-6 hverdage. Der tilbydes også levering med medbringertruck indenfor 1-8 hverdage mod et tillæg i fragtomkostninger. 

Under kategorierne “trailersalg” og “løst brænde”, finder du det samme sortiment, men hvor varerne kun leveres i udvalgte postnumre eller skal afhentes hos os på adressen - der er penge at spare

 

Lufttørret og ovntørret pejsebrænde i høj kvalitet

Hos Det Gamle Savværk tilbyder vi et stort udvalg af brænde i forskellige træsorter som nåletræ, birk, eg, ask, bøg og ahorn. Uanset om du søger brænde til opvarmning eller hygge, finder du et brændetårn, der matcher dine behov.

Vi har en stærk passion for skoven og det gode håndværk bag brændeproduktion. Det afspejler sig i den kvalitet, vi leverer – samtidig med at vi holder priserne konkurrencedygtige.

Alt vores brænde kommer fra danske skove. Når du handler hos Det Gamle Savværk, er du med til at støtte dansk skovbrug og sikre en kortere vej fra skov til brændeovn.

Mange aktører på markedet importerer brænde fra Østeuropa, hvilket kan have både klimamæssige og kvalitetsmæssige konsekvenser. Derfor anbefaler vi, at du som bevidst forbruger forholder dig til brændets oprindelse.

Se også: Udvalg af træpiller
Se også: Vores trailersalg/afhentning (brænde, træpiller, savsmuld mm.)

 


Kløvet og pakket brænde i brændetårne

Hos Det Gamle Savværk leveres vores brændetårne med kløvet brænde, pakket i ventilerede big bags. Det sikrer gode opbevaringsforhold og høj kvalitet – både til vinterens opvarmning og til udendørs brug.

Vi garanterer altid 100% rent og ubehandlet træ uden kemikalier, maling eller andre urenheder.

Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at kontakte Christian på telefon 25 18 66 66, så hjælper vi dig med at finde det rette brænde.

 


Lufttørret og ovntørret brænde

Vi tilbyder flere populære træsorter, som fås både som ovntørret og lufttørret brænde. Blandt sortimentet finder du blandt andet nåletræ, birk, eg, ask, bøg og ahorn.

De forskellige træsorter har hver deres egenskaber, hvilket også afspejles i prisen. Se vores guide til valg af træsort for at finde den løsning, der passer bedst til dit behov.

Alt vores brænde er nøje udvalgt med fokus på høj brændværdi og egnethed til både pejs og brændeovn.

 


Ovntørret brænde – nemt og effektivt

Vores ovntørrede brænde er tørret ned til en fugtighed på under 18% og er klar til brug ved levering. Det sikrer en nem optænding, en stabil forbrænding og minimal aske.

Hos Det Gamle Savværk er træet tørret helt ind til kernen – ikke kun i overfladen. Det giver en renere forbrænding, højere varmeudnyttelse og mindre røg og sod.

 


Lufttørret brænde – et fleksibelt valg

Vi tilbyder også brændetårne med lufttørret brænde. Denne type indeholder stadig fugt ved levering og skal tørre færdigt hos dig, før det er klar til brug.

Typisk kræver det 2-3 måneders tørring under gode forhold, men vi anbefaler at afsætte op til 6-8 måneder for det bedste resultat – afhængigt af opbevaring, ventilation, og træsort. Længere tid til de hårde træsorter, og kortere tid til de bløde

 


Brændestørrelse tilpasset danske brændeovne

Brændet leveres i ensartede længder på ca. 25 cm, hvilket passer til langt de fleste brændeovne og fyringsinstallatiomer. Du får en god variation i tykkelse, så der både er stykker til optænding og længerevarende fyring.

 


Mængde i et brændetårn

Mængden angives i kubikmeter (kasserummeter) og svarer til den færdige mængde efter tørring. Det betyder, at du ikke betaler for det svind, der opstår under tørreprocessen.

Et standard brændetårn fra Det Gamle Savværk indeholder typisk 1,75 m³, men vi tilbyder også mindre varianter på 1 m³.

 


Opbevaring af brænde

For at bevare kvaliteten bør brændet opbevares tørt og med god ventilation. Fugtigt brænde giver dårligere forbrænding og kan føre til øget sod og skadelige partikler.

Brændetårnet bør placeres under halvtag, i en garage eller med overdækning. Det er vigtigt, at det står hævet fra jorden – fx på den medfølgende palle.

Pallen er lavet af ubehandlet træ og kan efterfølgende bruges som brænde. Big baggen kan genanvendes til haveaffald eller andre praktiske formål.

 


Levering og priser

Hos Det Gamle Savværk får du kvalitetsbrænde til konkurrencedygtige priser. Alle priser er inkl. moms og levering til kantsten inden for 1-6 hverdage.

Der er mulighed for levering med medbringertruck mod et mindre tillæg (1-8 hverdage).

Vi arbejder med fuld gennemsigtighed – ingen skjulte gebyrer, kun klare og ærlige priser.