Den komplette guide til køb af brænde – sådan vælger du rigtigt

Når du skal købe brænde, er der stor forskel på kvalitet, volume, brændværdi og hvor meget varme du faktisk får for pengene. Mange vælger brænde ud fra pris alene – men det kan hurtigt blive en dyr løsning, hvis brændet er vådt eller af dårlig kvalitet.

I denne guide gennemgår vi alt, du skal vide, når du køber brænde – og giver et konkret eksempel, så du nemt kan vælge det rigtige.

 


🌳 Hvilken træsort skal du vælge?

Valget af træsort har stor betydning for både brændværdi og brændetid.

Hårde træsorter (bedst til opvarmning)

  • Bøg
  • Eg
  • Ask
  • Elm
  • Ahorn
  • Birk

Fordele:

  • Høj brændværdi
  • Lang brændetid
  • Stabil varme

Bløde træsorter (bedst til optænding / “hygge” fyring)

  • Gran
  • Fyr
  • Poppel
  • Pil
  • Lærk

Fordele:

  • Let at tænde
  • Brænder hurtigt
  • God til dem der elsker at fylde brænde på brændeovnen
Bøgeskov - en god træsort til brændeformål
Bøgeskov - en af de bedste træarter til langvarig opvarmning
Nåletræsskov - en træsort, der brænder relativt hurtigt
Nåletræsskov - bedst til “hygge" fyring, optænding, og dem der elsker at fylde brænde på brændeovnen

👉 De fleste får det bedste resultat ved at tage udgangspunkt i deres fyringsbehov, og dernæst fastsætte hvilken/hvilke træsorter, der er mest optimale til dette behov. 

Er det til opvarmning med mål om høj varmeafgivelse med lange fyringstider, så anbefales klart de hårde træsorter. Er det derimod kun det æstetiske eller til udendørs bål, så vil de bløde træsorter typisk slå an. 

Det er den enkeltes vurdering af pris overfor kvalitet

🎯 Bøg afgiver knap 60% mere varme end tilsvarende mængde gran (volumemål)

 


🔥 Hvor vigtigt er brændværdi?

Brændværdi afgør, hvor meget varme du får ud af dit brænde.

👉 Hårde træsorter giver mere varme pr. rummeter end bløde.

Hvis du vil dykke dybere ned i forskellene, kan du læse vores guide til brændværdi af brænde.

 


💧 Tørt eller vådt brænde?

Fugtindhold er en af de vigtigste faktorer ved køb af brænde.

Tommelfingerregel:

👉 Brænde bør have under 18 % fugt ved afbrænding

En klar anbefaling vil være at kigge efter leverandørens garantier. Hvis ikke, det står klart hvad fugtindholdet er, så kan man hurtigt miste rigtig meget brændværdi - og dermed værdi for pengene. 

Et ovntørret produkt vil altid være fyringsklar ved levering, og du behøves ikke at bekymre dig om fugtindhold ved modtagelse. Alternativt kan du typisk spare lidt penge, hvis du selv har faciliteter til at sikre en god tørring af brændet. Vær opmærksom på at de hårde træsorter typisk kræver 2 somre under danske forhold, for at nå det anbefalede fugtindhold. 

 


📦 Volume mål på brænde – hvad køber du egentlig?

Når du køber brænde, bliver det næsten altid angivet i rummeter – men det er ikke helt så simpelt, som det lyder. Der findes nemlig forskellige måder at opgøre en rummeter på, og det kan have stor betydning for, hvor meget brænde du faktisk får.

🔹 Hvad er en rummeter brænde?

En rummeter svarer i teorien til 1 x 1 x 1 meter (1 m³).
Men i praksis består en rummeter ikke kun af træ – der er også luft mellem stykkerne.

👉 Derfor varierer den reelle mængde træ afhængigt af, hvordan det er stablet.

 

🔸 De mest almindelige volumemål

Kasserummeter

  • Brændet er løst kastet i en kasse eller i en sæk
  • Indeholder typisk ca. 50 % træ og 50 % luft
  • Typisk den anvendte måleenhed, hvis brændet ikke er stablet

👉 Fordel: nem at håndtere og sammenligne

Stablet rummeter

  • Brændet er stablet pænt og tæt
  • Indeholder typisk ca. 60 % træ og 40% luft

👉 Giver mere træ pr. rummeter end kasserummeter - men pris ofte derefter

 

 

 

Illustrerer hvordan 1 kasserummeter brænde - cirka 50% brænde, 50% luft
1 kasserummeter brænde - cirka 50% brænde, 50% luft

 

 

 

Illustrerer hvordan 1 stablet rummeter brænde - cirka 60% brænde, 40% luft
1 stablet rummeter brænde - cirka 60% brænde, 40% luft

⚖️ Hvorfor er det vigtigt?

Forskellen på volume mål betyder, at du ikke altid kan sammenligne priser direkte.

👉 Eksempel:

  • 1 kasserummeter ≠ 1 stablet rummeter
  • Du får mindre træ i en kasserummeter
  • Tørt træ fylder op mod 10% mindre end vådt træ, og vær derfor opmærksom ved køb af brænde, der skal tørre yderligere, før det er fyringsklar

Derfor kan noget brænde virke billigt – men i virkeligheden være dyrere pr. mængde træ.

 

🔥 Vores anbefaling

For at gøre det nemt og gennemskueligt anbefaler vi:

  • Køb brænde hvor måleenhed og mængde er tydeliggjort
  • Sammenlign priser på samme grundlag
  • Vær opmærksom på fugtindhold og træsort (de afgør de reelle kWh ved levering)

👉 Det giver den mest fair sammenligning på tværs af leverandører.

 


📦 Hvor meget brænde skal du købe?

Det afhænger af:

  • Boligens størrelse
  • Isolering
  • Hvor ofte du fyrer

Typisk forbrug:

  • Supplement: 1–3 kasserummeter/år
  • Primær opvarmning: 4–10 kasserummeter/år

👉 Det er ofte billigere at købe større mængder ad gangen, så kender du dit årlige forbrug, kan det give rigtig god mening, at indkøbe den estimerede mængde i sommerperioden, hvor priserne oftest er lavere. Køb hellere lidt for meget end for lidt. Det kan sagtens holde til året efter, hvis det opbevares korrekt - se vores guide til korrekt opbevaring af brænde

 


⚠️ Hvad skal du være opmærksom på efter køb?

Her er de vigtigste ting at tjekke:

  • Er brændet det fugtindhold leverandøren lovede? (test fugtindhold eller se om brændet “syder” ved afbrænding)
  • Stemmer træsort med det aftalte? (fremsøg foto hvis ikke du er bekendt med træsorter)
  • Passer volume mål med det aftalte? (mål op)

👉 Brænde kan være en svært at objektivt vurdere med utrænet øje, men med ganske få redskaber/teknikker kan man faktisk komme det meget nært. 

Brænder der “syder” ved afbrænding har været for vådt. og man mister meget brændværdi
Brænder der “syder” ved afbrænding har været for vådt. og man mister meget brændværdi

 


📊 Praktisk eksempel – hvad skal du vælge?

En glad ejer af en brændeovn, står og mangler noget brænde som supplement til boligens varmeforsyning

På nettet finder personen 2 leverandører, der kan levere:

Mulighed 1: 1,8 stablet rummeter birk med fugtindhold på 18% til 3.395 kr inkl. moms og levering 

Stablet brænde har en rumtæthed på cirka 60%, og birk har en rumtæhed på 620 kg/m3. Derfor 1,8 stablet rummeter x 0,60 x 620 kg/m3 = 670 kg birkebrænde. Uanset træsort har brænde en brændværdi på 4,2 kWh, derfor 819 kg x 4,2 kWh = 2.812 kWh

Den endelige sammenlignelige pris bliver derfor 0,83 kWh/DKK

Mulighed 2: 1,75 kasserummeter bøg med fugtindhold på 18% til 2.695 kr inkl moms og levering

Kasserummeter brænde har en rumtæthed på cirka 50%, og bøg har en rumtæhed på 710 kg/m3. Derfor 1,75 kasserummeter x 0,5 x 710 kg/m3 = 621,25 kg bøgebrænde. Uanset træsort har brænde en brændværdi på 4,2 kWh, derfor 612,25 kg x 4,2 kWh = 2.609,25 kWh

Den endelige sammenlignelige pris bliver derfor 0,97 kWh/DKK

 

👉 Kunden skal i dette tilfælde vælge mulighed 2, hvor man får højest varmeværdi per krone. Faktisk knap 20% flere kWh per krone

Laver man sammenligningen på tværs af træsorter, så skal man med opslag i brændværdi tabel efter udregning af fastmasse medregne brændværdi for den pågældende træsort. 

 


🔥 Klar til at vælge det rigtige brænde?

Hos os får du brænde i høj kvalitet, korrekt tørret og klar til brug.

Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer til dit behov – uanset om du fyrer lidt eller bruger brænde som primær varmekilde.

👉 Kontakt os i dag eller se vores udvalg af brænde.