Træpiller

Hos Det Gamle Savværk finder du kun anerkendte træpiller, hvor vi kan sige god for kvaliteten fra pålidelige producenter

Vi tilbyder både 6 og 8 mm træpiller i sække eller til indblæsning

Træpiller leveres med medbringertruck eller til indblæsning. Der er gratis fragt Jylland/Fyn indenfor 1-6 hverdage

Under kategorien “trailersalg”, finder du pallevare, hvor varerne skal afhentes på vores lager - der er penge at spare

 

Træpiller – en stabil og bæredygtig varmeløsning

Træpiller er et oplagt valg for dig, der ønsker en stabil, effektiv og mere miljøvenlig opvarmningsform, og har et pillefyr, pilleovn eller anden installation, der matcher specifikationerne på brændslet. De fremstilles af sammenpresset savsmuld fra træindustrien. Resultatet er et ensartet brændsel, der giver en jævn varme og en drift, du kan regne med i hverdagen.

Når du vælger træpiller, er kvaliteten afgørende. Gode træpiller er produceret af rent træ uden unødvendige tilsætningsstoffer, hvilket sikrer en renere forbrænding og mindre slid på dit fyr. Samtidig betyder en høj og ensartet kvalitet, at du får mere ud af hver sæk – både i form af varme og komfort.

En vigtig fordel ved kvalitetstræpiller er, at de brænder effektivt og efterlader minimale rester. Det gør ikke bare opvarmningen mere behagelig, men reducerer også behovet for rengøring og vedligeholdelse. Derudover bidrager en stabil sammensætning til en mere problemfri drift, hvor fyret arbejder optimalt uden unødige afbrydelser.

Alle de træpiller vi tilbyder hos Det Gamle Savværk er af en kvalitet vi kan stå inde for, men der kan stadig være variationer fra installation til installation, der gør at den ene pilletype er at foretrække fremfor den anden. Vi anbefaler, at man kigger i brugervejledningen til sin installation, for at finde krav til brændslet.

I denne kategori finder du træpiller, der lever op til høje kvalitetskrav og er nøje kontrolleret for at sikre en ensartet oplevelse – hver gang. Det giver dig tryghed i dit valg, uanset om du er erfaren i brugen af træpiller eller det er noget nyt for dig.

 

Levering af pallevarer

Når du bestiller træpiller hos Det Gamle Savværk leverer vi dine produkter som pallevare til din adresse med medbringertruck indenfor 1-6 hverdage. Det er vigtigt, at du er opmærsom på de fysiske forhold, så der kan foregå en god og sikker levering - læs mere om levering af pallevare med medbringertruck her

 

Levering af træpiller til indblæsning

For at Det Gamle Savværk kan levere god pillekvalitet med en høj brændværdi, er det afgørende, at blæseafstanden fra bil til silo er så kort som muligt, og maksimalt 25 meter. 

Et kort rørsystem er også vigtigt for pillekvaliteten. Rørene bør have så få bøjninger som muligt og en så stor bukkeradius som muligt. Rørene skal være hele og uden lapper for at undgå at beskadige pillerne. Vi anbefaler et fastmonteret aflæsserør i en højde, der kan betjenes fra jorden (110-150 cm). 

Hvis et fastmonteret aflæsserør ikke er muligt, skal det være muligt at montere cyklonen sikkert, da der er et stort tryk på slangen under aflæsning. Der bør være en fastmonteret anordning til at fæstne cyklonen. 

 

Du kontaktes inden levering, så du ved præcis, hvornår du kan forvente din ordre

Er der spørgsmå er du velkommen til at kontakte Christian på telefon 25186666